Episode 06: Modmagi

Trolddom - En podkast av Sydvestjyske Museer

Kategorier:

Episode 6: ModmagiMikkel har besøg af historiker Louise Hauberg Lindgaard. I den her episode kommer vi til at støde på en masse symboler og tegn. Det er nemlig Louises favoritting, når det kommer til fysisk trolddomshistorie. De er af og til blevet kaldt heksemærker, men det er en ret uheldig betegnelse, idet de ikke er sat af heksene eller Djævelen, men derimod som en modforanstaltning. Louise kalder dem magiske beskyttelsesmærker.Mærkerne kan findes overalt. På kirker, på huse og andre bygninger, og på genstande. De kan skæres, ridses, males eller brændes. Der var nemlig nok at være bange for i 15-1600-tallet, og for at holde det trolddommen og onde stangen, måtte man ty til modmagi. Noget af denne hvide magi kunne findes i form af symboler og tegn.Det onde kunne tage mange forskellige skikkelser. Maleren Frans Francken (d. yngre, 1581-1642) afbildede en række heksesabatter, hvor man kan se, hvad datidens mennesker frygtede. Dødehænder, kogte spædbørn og hekse, der fløj op gennem skorstenen er blot nogle få af de mange grumme elementer på maleriet Heksens køkken. Her ses også at åbninger som døre og skorstene var særligt udsatte, så her måtte man anvende modmagi. I de jyske hekseprocesser var det dog ikke djævlebesættelse eller andre af de ting, der skildres på Franckens maleri, som man anklagede hinanden for. Derimod fyldte beskyldningerne om at have forvoldt mennesker sygdom eller død rigtigt meget, ligesom også dyrs sygdom eller dårlig øl, mælk og smør optræder hyppigt. Derfor finder man ofte mærker i staldene.Mærkerne knytter sig ikke kun til 15-1600-tallet. Langt op i 1800-tallet var det helt naturligt for både bønder og borgere at indarbejde magiske beskyttelsesmærker i sin ejendom.Forskellige former for kors udgør en stor gruppe af de magiske beskyttelsesmærker. Men kors er ikke bare kors - der findes omkring 30 grundformer: Latinske kors, Andreaskors, Johanneskors, Viekors, Hagekors og patriarkalkors er blot nogle varianter. Men Kristendommen bidrog også med bl.a. Kristusmonogrammer og Marias fred. Og der var rigtigt mange symboler! Man kunne f.eks. lave ildmærker. Lange riller og huller i kirkesten tyder på at der er blevet indsamlet beskyttende og helligt smuld fra kirken, og hesteskoen af jern kunne holde troldtøj og hekse væk. Også passerosen, bogstaver og pentagrammer var udbredte mærker mod trolddom.Husk at I gerne må hjælpe Louise med at få flere mærker frem i lyset. Gå ind og få mere at vide om, hvordan du bidrager på undersiden "hjælp Hex!" på museets hjemmeside, hexmuseum.dk - linket finder I herunder.Episodens Mytedrab spørger om magi var noget eksklusivt eller lavede alle magi? Hvad siger den udbredte brug af mærker om dette?Episodens anbefalinger:Louise har denne gang en ordentlig stak anbefalinger. Tre bøger og også et par tips til sociale medier:Magical House Protection: The Archaeology of Counter-Witchcraft af Brian Hoggard. Er udkommet på forlaget Berghahn Books i 2021.Medieval Graffiti - The Lost Voices of England's Churches af Matthew Champion. Bogen er udkommet på forlaget Ebury Publishing i 2015.Physical Evidence for Ritual Acts, Sorcery and Witchcraft in Christian Britain - A Feeling for Magic. Bogen er udkommet på forlaget Palgrave-Macmillan i 2016.Louise anbefaler interesserede at følge gruppen "Ritual protection marks and ritual practices" på Facebook: https://www.facebook.com/RitualProtectionMarks/Og man kan også få meget ud af at følge Brian Hoggard på Twitter: https://twitter.com/folkmagicmanLinks:Franck Franckens maleri Heksenes Køkken:

Visit the podcast's native language site