[Best of] Livets støv - til minde om Christian de Duve
Science Stories - En podkast av Science Stories - Fredager
Nobelpristageren Christian de Duve skrev i 1995 en bog om at alle grundstofferne der er nødvendige for livets dannelse er skabt i stjerner. Nogle af grundstofferne kræver kæmpe supernova-eksplosioner for at komme op på tilstrækkeligt store masser og temperaturer til dannelsesprocessen. Det vil igen sige at vi har været igennem flere generationer af stjernedannelser efter big bang før, at stjernestøvet kunne danne grundlag for komplicerede organiske molekyler. I Christian de Duves bog, bliver hele grundlaget for liv og livets udvikling fra stjerneskabte grundstoffer og kemiske processer gennemgået - de var nødvendige for dannelsen af det første liv såvel som avancerede organismer. Jens Degett har talt med Christian de Duve og stillet ham spørgsmål, om livet er en konsekvens af naturlovene i universet og om han tror på det nuværende menneskes langsigtede overlevelse. Foto: Christian de Duve, 95 år, præsenterer sine ideer om oprindelsen af den eukaryote celle (oktober 2012). Foto kredit: Julien Doornaert.