Stopper overvågning svenske børnesoldater?
P1 Debat - En podkast av DR
Børnesoldater kalder Justitsministeren dem. Unge svenskere, som kommer til Danmark, hyret af danske bander til at slå folk ihjel på gaden. I løbet af bare en uge i august var der fem angreb med skydevåben og håndgranater i Kolding, København og Frederiksberg. En blev dræbt og flere såret. I flere af sagerne er unge svenskere blevet anholdt, og ifølge Rigspolitiet har der siden april været 25 episoder, hvor unge svenskere er hyret til at begå kriminalitet i Danmark. Hvorfor hyrer danske bander svenskere som lejemordere? Og hvordan stopper vi skyderier på åben gade? Er løsningen strengere straffe, mere overvågning eller mere hjælp til udsatte unge? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. P1 Debat med Torben Svarrer, politiinspektør NSK, Iman Azamigilan, tidligere bandekriminel, Bjørn Brandenborg, retsordfører, Socialdemokratiet, Rosa Lund, Retsordfører, Enhedslisten, Morten Messerschmidt, formand, Dansk folkeparti, Jens Kristian-Lütken, Beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, Venstre. Vært: Bille Sterll.