Sorte ravn - med musikken som våben

Moskva-kontoret - En podkast av DR

Protestsangen lever stadig i Rusland, selvom kunstnerne lige nu skal være mere end almindeligt kreative for at kunne optræde med deres kritiske værker. Duoen Ivasi begejstrede i efteråret millioner af fans med en risikabel spontan optræden i Moskva, en koncert der betød alt for moskovitten Dorothea Radujko. Andre er flygtet ud af landet og sender deres musikalske skyts mod Putin fra et sikkert sted. Medvirkende: Dorothea Radujko, russisk danskunderviser i Moskva. Musik: 'Vi er ikke nuller' og 'Kun sådan' med Ivasi fra koncerten i Moskva den 22. september (https://www.youtube.com/watch?v=ZyXKbx-vSbM). Desuden bidder fra Peremen med Kino, Voice of Peace koncerten i Vilnius den 8. oktober som Noize MC og Monetochka stod bag og Oxxxymiron med nummeret Oyda. 'Kun sådan' er i vores version blevet til 'Sorte Ravn'. Her er Ole Grevsen og Jan Falkentoft på vokal, Christoffer Holmgaard Griebel aka Eltasin på guitar, og Morten Runge har lavet den dansk bearbejdning af teksten. Danske stemmer: Torben Vinther og Peter Bo Jørgensen. Lyddesign: Søren Elbek. Redaktion: Emma Klitnæs og Eugen Shapiro. Værter: Matilde Kimer og Morten Runge. Skriv til os på [email protected] hvis du har kommentarer eller ideer til historier.

Visit the podcast's native language site