MediaCast 39: Lean back 2.0

MediaCast - En podkast av Camilla Mehlsen

Vi er kommet ind i tidsalderen for "lean back 2.0". Sådan lyder det i hvert fald fra den britiske ugeavis The Economist, som opererer med en digital lean back 2.0-strategi.  Begrebet dækker over en ny digital fase, hvor brugerne vender tilbage til en læsning, som vi kender fra trykte medier. Det er ifølge The Economist en “rebirth of reading”, hvor brugerne ikke blot surfer rundt og skimmer historier på nettet, men “læner sig tilbage” i sofaen eller lænestolen med en tablet eller smartphone. “We look at the rise of tablets as an opportunity to get more people to read The Economist. Not as a threat to our print profitability,” siger Susan Clark, som er ugens gæst i MediaCast. Susan Clark er adm. direktør for The Economist i kontinental Europa, Mellemøsten og Afrika og global marketingdirektør for The Economist Group. Hun har for nylig været forbi JP/Politikens Hus til et internt seminar for at fortælle om opkomsten af lean back-medier. I MediaCast fortæller Susan Clark, hvorfor printmedier som The Economist satser på Lean back-medier, og hvorfor journalisterne på The Economist synes, det er "lige så cool" at skrive for digitale udgaver som for printavisen. Få også et kort overblik over tidens vigtigste medienyheder, leveret af chefredaktør Anders Heering. MediaCast er produceret af Mehlsen Media for MediaWatch og podcastet med hjælp fra PodConsult. Hvis du har spørgsmål eller forslag til emner, så skriv endelig til Camilla: [email protected]

Visit the podcast's native language site