Fra kold krig til fællesskab: Kan folkeskolen lære os endnu mere?

Masterclass i vilde problemer - En podkast av INVI – Institut for vilde problemer

Sigge Winther Nielsen taler i denne episode med Thomas Gyldal Petersen, formand for Børne- og Undervisningsudvalget hos KL og borgmester i Herlev. De dykker ned i, hvordan man med partnerskabet ‘Sammen om skolen’ har formået at erstatte polemik og tempo med tålmodig dialog om folkeskolens vilde problemer. KL, Skolelederforeningen og Danmarks lærerforening har ligget i intens konflikt, og når de talte sammen, var det som under den kolde krig, hvor spioner mødtes på en bro og skulle tilbage og informere deres bagland, fortæller Thomas Gyldal Petersen. I dag er broen blevet til et samlingspunkt, hvor alle led i organisationerne hver dag samarbejder om at tackle folkeskolens udfordringer. I det her afsnit taler vi om at gå fra konflikt til forsoning, og hvordan man udvikler politik, der skaber en reel forandring i virkeligheden. Du får bl.a. svar på: - Hvordan erstatter man polemik og tempo med tålmodig dialog? - Hvordan binder man udvikling af politik tættere sammen med den virkelighed, som den skal gøre forskel i? - Hvilke konkrete læringer fra partnerskabet ’Sammen om skolen’ kan du blive inspireret af? Og så får du også svaret på, hvordan skoleleder Mette Arnth Vadsager oplevede at blive sluppet helt fri fra regler og bureaukrati. Til den flittige elev i masterclass’en: Der er som altid vitaminrige boganbefalinger til sidst, som man selv kan kaste sig ud i. Sigge Winther Nielsen udfolder i denne podcast ét forandringsværktøj ad gangen – det gør han sammen med en spændende gæst, som har prøvet det af i virkeligheden. Første hold er udsolgt af masterclass i vilde problemer. Tilmeld dig NU vores andet hold: https://www.invi.nu/masterclass-i-vilde-problemer RABAT PÅ BOG: Du kan læse mere om ’Sammen om skolen’ i Vilde problemers kapitel 8. Du kan få 25% rabat med koden: VILD25. Køb bogen på her: https://gad.dk/vilde-problemer Vært: Sigge Winther Nielsen Underviser: Thomas Gyldal Petersen Gæst: Mette Arnth Vadsager Tilrettelægger: Anders Degn

Visit the podcast's native language site