#379 - Ilse Sand - Misundelse som Legitim Følelse - Sig Hej Til Din Skam og Luk Hullerne i Din Selvfølelse

Lyden Af Et Bedre Liv By Mannah - En podkast av Mannah Guldager - Søndager

"Grundsubstansen i misundelse er længsler, savn og ubrugte talenter. Du bliver misundelig på den, der gør eller har det, du selv længes efter." (...) "Der indgår også glæde i misundelse, i det du mærker, hvor glad den anden er, og hvor glad du selv ville have været, hvis du havde opnået det samme." (..) "Grunden til, at misundelse får lov til at ødelægge relationer, er, at vi sjældent taler om den, de, der har følelsen, skammer sig, den er forbudt. Hvis vi begynder at tale om misundelse, kan meget løse sig." Sådan skriver min gæst i dag Ilse Sand i sin bog "Find nye veje i følelsernes labyrint", som vi taler om i dag, sammen med emner fra bogen "Sig hej til din skam- en bog om at slippe frygten for at være forkert". Ilse Sand har nået et bredt publikum med sine bøger, er udkommet med 10 bøger om selvudvikling og psykologi, er psykoterapeut og præst og alt i alt en jeg er glad for at dele fødselsdag med.* Kom med når vi taler ned i de forbudte følelser eller følelsen af at være forkert. Vi taler om helt legitime smerter, for at de ikke hæmmer og ødelægger relationer. Vi taler om når man har et problem med at blive jaloux hele tiden - hvad mon det handler om? Og hvad er så forskellen til misundelse? Misundelse er måske slet ikke så grim en ting? "Sådan kan du da ikke være bekendt at være".... Skam er en følelse af at være uelskelig, har rødder dybt inde i os, man får lyst til at skjule sig for andres blik, og det kan være en reaktion på et hul i selvfølelsen. Men du behøver ikke at adlyde din skam, og som Ilse Sand taler om i dette interview så kan kan vi opleve det mirakuløse at komme skammen til livs, ved oplevelsen af at være helt i orden som vi er. Ved at glimtvis være i vores Essens. Særlig sensitivitet taler også ind i emnet, for nogle gange er det den mest sensitive der mærker misundelsen, men en anden der starter det. Det kan også være ensomt at blive misundt, men vi er nødt til at tale om det. Følelser er relationelle. Vi har alle en skamcensor.  Håber du vil nyde dette afsnit og lade det simre i dig - jeg fik hvert fald selv en del refleksioner over temaerne bagefter. *Derudover har Ilse Sand en rigtig god fødselsdag synes jeg, en hvor man typisk er sensitiv. Fiskene er det mest ufiltrerede tegn så alt går lige ind, så selvfølgelig bliver man træt og tendens til overvældelse -- medmindre man får bygget sig nogle gode grænser. Udover sensitiviteten er det også i fiskenes radikale åbenhed at der ligger det UDEN BEREGNING og TILGÆNGELIGE alt inkluderende og GLOBALT, så det passer godt på at Ilses bøger (3 hus for kommunikation) er meget tilgængelige- Det var faktisk virkelig rart at vide Ilses fødselsdag, for så følte jeg straks, at jeg måske også kunne "klare den" og blive til noget en dag, når nu vi deler fødselsdag, for det ved jeg betyder stor fælleshed! Men interessant ik? Hvis man kunne føle samhørighed til alle, kunne det smelte misundelsen, måske er det en fiske-tanke, hvis der nu slet ikke var barrierer imellem os... Har du allerede læst eller lydboget noget af Ilse Sand? Ellers er det måske tiden nu, se vejene her: LINKS: Bøgerne: https://ilsesand.dk/personlig-udvikling/ Hjemmsiden: https://ilsesand.dk/ For gratis mulighed så søg på Ilse Sand på Ereolen eller Mofibo Mannah: https://www.mannahguldager.com/    

Visit the podcast's native language site