Ekskonen har inviteret sig selv til juleaften - kan hun det?

Hvad ville Jesus have sagt? - En podkast av DR - Søndager

Podcast artwork

En kvindelig lytter har skrevet og bedt om råd fra præstepanelet i anledning af den kommende jul: Hendes mands ekskone har inviteret sig selv til juleaften, for hun insisterer på at ville være sammen med hendes og mandens fælles søn. Hvad stiller man op, når sønnen selv synes, han helst vil være fri for, at hun er med? En anden lytter har bemærket, at hendes voksne datter tager voldsomt meget på i vægt - angiveligt fordi hun er i sorg over, at hendes mand har forladt hende. Kan jeg som mor påtale det - eller skal jeg bare lade min datter blive større og større, spørger hun. Og endelig spekulerer en tredje lytter på, om kristendommen ikke ville have fået et helt andet indhold, hvis Thomasevangeliet var kommet med i den autoriserede bibel - "må I præster egentlig bruge Thomasevangelium", spørger han. Sognepræsterne Louise Britze fra Simeons Kirke og William Salicath fra Enghave Kirke er sammen med præst Helle Rønne Samuelsen fra frikirken Vineyard på Bornholm gæster hos vært Anne-Grethe Bjarup Riis. Du kan altid skrive dine spørgsmål til [email protected].

Visit the podcast's native language site