Gestapo – Tysklands hemmelige politi
Hitlers Æselører - En podkast av Berlingske
Kategorier:
Geheime Staats Polizei – Gestapo – var Tysklands hemmelige politi frem til Hitler-styrets fald i maj 1945. Politiet var ikke kun aktiv i Tyskland, men også i de erobrede lande blandt andet i Danmark, hvor det bekæmpede modstandsbevægelsen. I eftertiden havde Gestapo ry for at være et overordentligt effektivt, men også et ualmindeligt nådeslåst og brutalt politi. Nyere forskning nuancerer dog dette billede en smule med hensyn til effektivitet. Det var et relativt lille korps, der blev ledet af yngre dedikerede ideologisk radikale jurister blandt dem Werner Best, mens andre var almindelige politifolk fra Weimar-republikken, der blot tilpassede sig det nye regimes krav. Under de allieredes krigsforbryderdomstol i Nürnberg blev Gestapo stemplet som en forbryderorganisation blandt andet på grund af politiets aktive medvirken i folkemordet på Europas jøder. Alligevel blev mange tidligere Gestapo-folk efter krigen ansat i det nye vesttyske politi og få pension for deres ihærdige indsats for at bekæmpe nazi-styrets kritikere og modstandere med alle tænkelige midler herunder brugen af de såkaldte ”skærpede forhør” dvs. tortur. I programmet medvirker historiker Henrik Lundtofte, der selv er forfatter til flere bøger om tysk politi under besættelsestiden og arkivleder for Historisk Samling fra Besættelsestiden under Sydvestjyske museer i Esbjerg. Samtalen tager udgangspunkt i en af de nyeste udgivelser på dansk om emnet ”Gestapo – myter og sandheder om Hitlers Hemmelige politi” skrevet af den britiske historiker Frank Macdonough.See omnystudio.com/listener for privacy information.See omnystudio.com/listener for privacy information.