Afsnit 153: Steven Spielberg Podcast 08 - Twilight Zone - The Movie
Filmpodcast For Folket - En podkast av Filmpodcast For Folket
Kategorier:
Ikke siden vi snakkede om Casino Royale (1967) tilbage i marts 2016 har
der været sådan en kaskade af instruktøre på afsnittets film og der står
jo Steven Spielberg på skemaet så hvordan hænger det nu sammen?
I dagens afsnit tager vi en tur ind i den 5. dimension og kigger nærmere
på hvordan de fire instruktøre Steven Spielberg, John Landis, Joe Dante
og George Miller endte med at lave hver deres homage afsnit til den
hyldede tvserie “The Twilight Zone”.
Selvom “The Twilight Zone”-tvserien for de fleste ikke-amerikanere ikke
rigtig får en klokke til at ringe, så kan seriens påvirkning findes i
stort set alle elementar af nutidens populærkultur. Skaberen bag serien
Rod Serling ville ikke bare fortælle historier om mystik, monstre og
mærkelig hændelser, men forsøgte også at give seerne noget at tænke over
i deres personlige liv. Nogle gange en tydelig morale, men ofte var
tingene delikat pakket ind i en underholdende historie.
John Landis åbner ballet med en minifilm om en racist som ender med at
få lov til at smage sin egen medicin i Franking under den tyske
besættelse, i en varm sydstats nat hvor hovedpersonen forveksles af KKK
som er ivrige for at klynge ham op og til sidst i Vietnam under krigen
hvor en gruppe amerikanske soldater tror han er Viet Cong.
Næste minifilm er heldigvis lidt lettere i tonen. Steven Spielberg viser
os livet på et plejehjem hvor alle beboerne længes efter deres ungdom,
men da en mystisk fremmed pludselig giver dem muligheden for at blive
børn igen og leve livet én gang til, er de ikke sikre på om det nu også
er det de vil.
Joe Dante har allieret sig med Dick Miller (Mr Futtermann) fra Gremlins,
men denne gang handler filmen ikke om små grønne væsener men derimod om
en dreng som kan få alt hvad han vil i hele verden. Desværre betyder
hans radikale valg at der ikke er meget nærhed og kærlighed i hans liv.
Ihvertfald indtil han møder sit næste offer i form af en skolelærer som
kører igennem byen på vej mod nye eventyr.
George Miller står for sidste minifilm, og selvom der ikke er meget mad
Max over det har han fundet plads til sin lidt specielle stil alligevel.
John Lithgow har erstattet William Shatner i en genindspilling af et
afsnit om flyskræk. Lithgow tror han ser små grønne væsener ude på
vingen og det selvfølgelig midt i et uvejr. Er han ved at blive skør
eller er der noget om snakken ?
“The Twilight Zone” var et tilløbsstykke i sin samtid og vises stadigvæk
i fjernsynet mange steder i verden idag, men holder konceptet når man
fjerne geniet Rod Serling, og istedet sætter 4 instruktøre til at styre
galskaben?
Vi giver de 4 herrer en chance og inviterer på en tur til den 5.
dimension, eller som Rod Serling måske ville ha sagt :”Det du nu skal
lytte til kunne være slutningen på et forfærdeligt mareridt. Men det er
det ikke. Det er begyndelsen. Velkommen til kære lytter. Din
destination? The Twilight Zone!”
Dagens værter: Kristian og Nikolaj.