Afsnit 152: Bottom of the Barrel Podcast 3 - Mac and Me

Endelig er det blevet tid til at dykke ned i tønden med giftigt filmaffald igen, og vi har glædet os! For de forrige gange har det været ustyrligt morsomt, selvom filmene har været rystende ringe. Bottom of the Barrel, BotB, er serien, hvor vi tager fat på film, der på en normal 1-10 skala med al sandsynlighed ville klæbe sig til bunden, som det brændte fedt, der ikke er til at få af stegepanden. Hvad sker der, når de film får lov til at få deres helt egen separate vurdering, der selvfølgelig tager højde for, hvilket kvalitetsniveau, vi har bevæget os ned på? For måske er der faktisk god underholdning gemt i møgdyngerne hos Madams Skralds filmiske losseplads.



Vi har tidligere forsøgt at kæde BotB filmene tematisk sammen med en af vores hovedserier. OK Connery var den fulde og uønskede onkel i James Bond familien, og The Ice Pirates bragte rumherpes ind i Star Wars seriens ellers så bonnerte sovekammer. Denne gang får Spielberg serien følgeskab af ET’s kejtede lillebror, når vi kaster os over Mac and Me fra 1988.



En super spekulativ og kunstnerisk debil producer besluttede sig i en rus af 80’er über kommercialisme at lave en halvanden times reklamefilm for MacDonald’s. For at få det voldsomt usunde måltid til at glide ned hos de intetanende børn, smurte han den ind i det tyndeste lag af en historie, som han havde fundet ved at lade en kanariefugl genfortælle ham plottet til E.T., der stadig stod øverst på listen over alle tiders største blockbustere. Resultatet var den af mange så forhadte, men af en inkarneret fan-gruppe så højt elskede “rumfamilie fra en af Saturns måner strander på Jorden, Familien Robinson møder ET, tilsat Big Macs og cola”-film Mac and Me.



I dagens afsnit leder FFF værterne efter flere upassende reklamer, som er knapt så skjulte i filmen (er Coca Cola virkelig en magisk eliksir, som kan vække de døde til live igen, eller er der her tale om en lettere overdrivelse?), mens de slæbes igennem et af verdens sløjest stagede og mest umotiverede “spontane” dansenumre på film, kørestols-stunts der ser ud som om de er filmet af filmens 6-årige kernemålgruppe og børn der på nærmest overnaturlig vis har regnet ud, at man da sagtens kan indfange rumvæsner med en almindelig støvsuger.



Der er med andre ord langt mellem de filmiske højdepunkter, men utroligt kort mellem grinene, når Kristian kortlægger de 24 mest åbenlyse punkter af bevisførelsen for, at dette er inkompetent tyveri af E.T.’s indhold og sjæl, og når Nikolaj flår sine få tilbageværende hår ud af hovedbunden i frustration over, hvor dybt vi kan synke i tønden.



Stik et sugerør i din cola, ødelæg dit helbred med en gang friture, slå dig selv i hovedet, når Onkel Ronald, den dumme klovn, prøver at overbevise os alle sammen om junk food’ens lyksaligheder og lyt med når FFF forsøger at undgå at få en filmisk blodprop over de mange tomme kalorier, der er proppet ind i Mac and Me. Are we loving it?



Dagens værter: Kristian og Nikolaj.