Kønskrigerne 2: Det handler ikke om sport
Cybernormer - En podkast av Cybernauterne
Kategorier:
Hver gang en transkvinde som vægtløfteren Laurel Hubbard eller svømmeren Lia Thomas deltager i en sportskonkurrence, eller måske ligefrem vinder, fylder det spalteplads i medierne og vælter kommentarsporene. Mange er bekymrede for fairness i kvindesport - også folk, der ikke ellers bekymrer sig om kvindesport. En del mener ligefrem, at der er tale om mænd, der skifter køn alene for at vinde medaljer. Men er det virkelig så nemt bare at stille op og konkurrere i kvinde-ligaer som transkvinde? Hvad sker der egentlig med kroppens styrke og hurtighed, når man får hormonterapi? Hvorfor hører vi aldrig om transmænd eller ikke-binære atleter? Og handler hele debatten om “fairness i kvindesport” egentlig overhovedet om sport? Disse og mange andre spørgsmål har vi inviteret volleyball-træner og debattør Nadia Jacobsen, sportsjournalist Karleigh Chardonnay Webb og vært på podcasten De Glemte Atleter Trine Nørgaard Petersen, i studiet for at hjælpe os med at finde svar på. Sammen vil vi forsøge at afkode debatten om transkønnede atleter og se på hvordan både “kønskritiske” feminister og konservative meningsdannere har en særdeles aktiv rolle at spille i at piske en stemning op omkring “fairness i sport”.Om denne podcast: I serien Kønskrigerne undersøger Cybernauterne den “kønskritiske” (Gender Critical) bevægelse, dens historik, dagsordener og metoder, og forklarer den anti-trans dagsordenen, den er en del af. I første afsnit kan du høre en introduktion til bevægelsens historie.Vi giver i podcasten især mikrofonen til dem, der rammes direkte af denne anti-trans retorik, og som ofte overses eller ekskluderes i “debatten”, selvom det er deres liv, sikkerhed og rettigheder der er til diskussion.⚠ Indholdsadvarsel: Serien berører transfobi, misogyni, homofobi og racisme, og der bliver læst eksempler på stærkt transfobiske kommentarer op.💻 Læs mere om baggrunden for podcastserien på Cybernauternes hjemmeside.🦖 Hvorfor er logoet for podcasten en dinosaurus? Det finder du ud af i 3. afsnit.Gæster: Nadia Jacobsen, Volleyball træner hos Pan Idræt og aktiv i flere danske foreninger der arbejder med transkønnedes rettigheder. Derudover er hun en aktiv debattør i diskussionen om transkønende atleter. Følg hendes på Twitter @NadiaJacobsen3Karleigh Chardonnay Webb er en amerikansk sportsjournalist der arbejder for LGBT+ mediet Outsports og driver podcasten Trans Sporter Room. Derudover er hun aktiv i den nationale hjælpelinje for transpersoner, Trans Lifeline. Følg hendes arbejde på Twitter @ChardonnayM eller via Outsports Youtube Kanal. * Find den danske oversættelse af hendes artikel om “Transfobens drejebog” på cybernauterne.dk/transfobens-drejebog/Trine Nørgaard Petersen er vært på podcasten De Glemte Atleter, der handler om de mange kvindelige sportsudøvere som vi sjældent hører om. Lyt til de De Glemte Atleter der hvor du hører podcasts og følg dem på Instagram på https://www.instagram.com/deglemteatleter/ Lyddesign: Sara Nielsen, www.saranielsen.dk Voice acts: Niklas, Anders, Joachim Selliken, Hanan, Lisa Ludvigsen og Kirsten MarieDu kan støtte følgende initiativer for og af transpersoner i både Danmark og udlandet:- Trans Athlete en organisation startet af Chris Mosier, der støtter transkønnede atleter og modarbejder diskriminerende lovgivning. https://www.transathlete.com/get-involved - Foreningen til Støtte for Transkønnede Børn https://fstb.dk/- Transadvocate, der blandt andet har skrevet artiklen om Sandy Stone, kan støttes her.