Hvorfor gør vi ressourcestærke unge til udsatte unge?

Civiltinget - En podkast av Radio Folkemødet

Vi tror på at alle unge i Danmark er en ressource for dem selv og for samfundet. I arbejdet med udsatte unge er der dog ofte tendens til at fokusere på de unges udfordringer i stedet for på deres styrker. Hvordan kan vi arbejde med de unge så de kan få udlevet deres potentiale på trods af deres udsathed? Bag debatten står tre organisationer, der alle arbejder med at brobygge udsatte unge til civilsamfundet. Fritidsakademiet (FRAK) er en socialøkonomisk virksomhed, som gør unge klar til fritidsjobs og sikrer dem en god start på voksenlivet. KUU Business er en ungdomsuddannelse for unge, der har brug for en alternativ tilgang for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Idrætsprojektet arbejder for at hjælpe børn o gunge med forskellige udfordringer med at få en aktiv fritid. Vi vil hver især give eksempler på alternative og konstruktive måder at arbejde med unge på, samt debattere hvordan vi bedst undgår at spænde ben for vores egne visioner i et felt fyldt af dilemmaer. Deltagere: Mudi Jarkass (Daglig leder, Fritidsakademiet), Jonas Sloth Bach (underviser, KUU Business - Kombineret ungdomsuddannelse) og Jonas Broustbo (Teamleder, Idrætsprojektet - Københavns Kommunes Socialforvaltning).  

Visit the podcast's native language site