2024

A Seat At The Table - En podkast av A Seat At The Table - En Podcast - Søndager

Podcast artwork

Kategorier:

I dag åbner vi tidskapslen for 2024 og lander direkte i et af de mest komplekse, sårbare og nødvendige afsnit, vi har lavet: vores live-samtale om colourism, optaget på Blaagaard Teater. Et rum, hvor vi inviterede jer, publikum, helt tæt på,ikke som gæster, men som medforfattere. Et rum, der skulle kunne holde både vrede, sorg, mod, ærlighed og de dér små rystelser i stemmen, som kun opstår, når man taler om noget, der rammer tæt på kroppen.Fire mennesker vi elsker og respekterer, Lucia Odoom, Moussa Mchangama, Mary Tesfaye og Oda-Kange Midtvåge Diallo, løftede samtalen om colourism på måder, der stadig rumsterer i os.I afsnittet talte vi om colourism som et racismebegreb, hvor mennesker inden for samme racialiserede gruppe behandles forskelligt alt efter deres nærhed til eurocentriske idealer. Vi undersøgte, hvordan colourism hænger sammen med antisorthed, kolonial historie, køn, klasse, krop og alle de normer, der bestemmer adgang til rum og fællesskaber. Når vi genlytter i 2025, spørger vi os selv, hvordan vi havde det dengang, hvad vi ville sige anderledes i dag, og om samtalen er blevet klogere, skarpere eller bare mere kompliceret. Colourism er stadig relevant, synligt og sårbart, og selvom sproget er blevet stærkere, står mange af de samme strukturer tilbage. Har afsnittet ældet godt? Ja, fordi bevidstheden er vokset. Nej, fordi hierarkierne stadig er til stede. Måske, fordi fælles ansvar tager tid. Men samtalen lever, og vi står stadig midt i den.Tak fordi I stadig lytter med.Tak til Lasse Lund for klipning og vodcastTak til Jakob Ranum for studietidTak til Liv Habel for artworkTak til Awinbeh for jinglenOg tak til Maria Svehag for at genoplive vores insta Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Visit the podcast's native language site